Tredje Briefing: En Stor Advarsel

Vi har været ivrige efter at tale mere med jer om jeres verdens forhold, og, hvis muligt, hjælpe jer med at komme til at se det, vi ser fra vort udsigtspunkt. Vi indser, at dette er vanskeligt at tage imod og vil forårsage betydelig uro og bekymring, men I må være informerede. Situationen er meget alvorlig, set fra vort perspektiv, og vi tror, at det ville være yderst uheldigt, hvis folk ikke blev informeret korrekt. Der er så meget bedrag i den verden, I lever i, og ligeledes i mange andre verdener, at sandheden, skønt tydelig og indlysende, ikke ses, og dens tegn og budskaber forbliver uopdagede. Derfor håber vi, at vores tilstedeværelse kan hjælpe med at klargøre billedet, og hjælpe dig og andre med at se, hvad der virkeligt er der. Vi har ikke selv disse kompromisser i vores opfattelse, for vi blev sendt for at bevidne de selvsamme ting, vi beskriver.

Med tiden vil I måske kunne se disse ting selv, men I har ikke denne slags tid. Nu er tiden kort. Menneskehedens forberedelse på, at kræfter fra Det Større Fællesskab ville dukke op, er langt bagud for det, der var planlagt. Mange vigtige mennesker har ikke reageret. Og indtrængningen i verden er accelereret meget hurtigere, end man oprindeligt tænkte var muligt.

Vi kommer med kun lidt tid tilovers, og dog kommer vi med en opmuntring om at dele denne information. Som vi har antydet i vore tidligere budskaber, bliver verden infiltreret og Det Mentale Miljø konditioneret og forberedt. Hensigten er ikke at udrydde mennesker, men at ansætte dem, at få dem til at være arbejdere for et større “kollektiv.” Verdens institutioner og afgjort det naturlige miljø værdsættes, og de besøgende foretrækker, at disse bevares til deres brug. De kan ikke leve her, og for at opnå jeres troskab, anvender de mange af de teknikker, som vi har beskrevet. Vi vil fortsætte vores beskrivelse for at gøre disse ting tydeligere.

Vores ankomst hertil har været forhindret af forskellige faktorer, ikke mindst på grund af de menneskers mangel på parathed, som vi må nå direkte. Vor taler, forfatteren til denne bog, er den eneste, med hvem vi har kunnet etablere en fast kontakt, så vi må give vor taler denne grundlæggende information.

Der vil blive gjort forsøg på at overtale de stærkeste nationers ledere til at være modtagelige for de besøgendes tilstedeværelse og til for samarjde at tage imod gaver og lokkemidler, med løftet om gensidige fordele.

Vi har lært, at fra jeres besøgendes perspektiv, anses De Forenede Stater for at være verdens leder, og derfor vil den største vægt blive lagt her. Men andre store nationer vil ligeledes blive kontaktet, for de anses for at holde magt, og magt forstås af de besøgende, for de følger magtens diktater, uden tvivlen, og i langt højere grad end det, der er åbenlyst i jeres verden.

Der vil blive gjort forsøg på at overtale lederne af de stærkeste nationer til at blive modtagelige overfor de besøgendes tilstedeværelse og tage imod gaver og lokkemidler mod samarbejde, med løftet om gensidig nytte, og endda for nogle med løftet om verdensherredømme. Der vil være de mennesker i verdens magtkorridorer, der vil reagere på disse lokkemidler, for de tror, at dette er en stor anledning til at tage menneskeheden hinsides atomkrigsspektret og ind i et nyt fællesskab på jorden, et fællesskab, som de vil lede med deres egne formål for øje. Og dog narres disse ledere, for de vil ikke få nøglerne til dette rige. De vil blot være dommere under magtoverførslen.

Dette må I forstå. Det er ikke så komplekst. Fra vores perspektiv og udsigtspunkt er det indlysende. Vi har set dette ske andre steder. Det er en af måderne, hvorpå etablerede organisationer af racer får deres kollektiver til at rekruttere opdukkende verdner som jeres. De er fuldstændigt overbeviste om, at deres agenda er ren, og at den vil forbedre verden, for menneskeheden er ikke højt respekteret, og skønt I er rene på visse måder, vejer jeres laster langt tungere end jeres potentiale, set fra deres perspektiv. Dette er ikke vores mening, ellers ville vi ikke være i den position, vi befinder os i, og vi ville ikke tilbyde jer vores tjeneste, som Menneskehedens Allierede.

Derfor er der nu en stor vanskelighed med skarpsindighed, en stor udfordring. Udfordringen er for menneskeheden at forstå, hvem der er dens virkeligt allierede og kunne skelne disse fra sine potentielle modstandere. Der er ingen neutrale parter i denne sag. Verden er alt for meget værd, og dens ressourcer anses for at være enestående og af betydelig værdi. Der er ingen neutrale parter involveret i menneskelige anliggender. Den fremmede Interventions sande natur er at øve indflydelse og kontrol og med tiden etablere sit eget herredømme her.

Afkommet heraf vil være i en perfekt stilling til at give menneskeheden den nye ledelse, en ledelse, der er født af de besøgendes hensigter og de besøgendes kampagne.

Vi er ikke de besøgende. Vi er observatører. Vi hævder ingen ret til jeres verden, og vi har ingen dagsorden om at etablere os selv her. Af denne grund er vore navne skjulte, for vi forfølger ikke noget forhold til jer, udover vor evne til at give vort råd på denne måde. Vi kan ikke styre udfaldet. Vi kan kun råde jer med hensyn til valgene og beslutningerne, som jeres folk må træffe, i lyset af disse større begivenheder.

Menneskeheden har stort løfte og har dyrket en rig åndelig arv men er uden uddannelse med hensyn til Det Større Fællesskab, som I dukker op i. Menneskeheden er splittet og stridbar i sig selv, og gør sig således sårbar overfor manipulation og indtrængen udefra. Jeres folk er optagede af dagens anliggender, mens morgendagens virkelighed ikke erkendes. Hvilken vinding kunne der overhovedet være ved at ignorere verdens større bevægelser og ved at antage, at Interventionen, der foregår i dag, er til gavn for jer? Der er bestemt ingen imellem jer, der kunne sige sådan, hvis I så situationens virkelighed.

På en måde er det et spørgsmål om perspektiv. Vi kan se og I kan ikke, for I har ikke det rette udsigtspunkt. I måtte være nødt til at befinde jer udenfor verden, udenfor jeres verdens indflydelsessfære, for at se det, vi ser. Og dog må vi, for at se det, vi ser, forblive skjulte, for blev vi opdaget, ville vi afgjort omkomme. For jeres besøgende anser deres mission her for at være af største værdi, og de anser Jorden for at være deres bedste emne blandt flere andre. De vil ikke holde inde på grund af os. Så det er jeres egen frihed, I må værdsætte og forsvare. Vi kan ikke gøre dette for jer.

Der er allerede dem, som vandrer på jeres Jord, der er født af de besøgendes bevidsthed og kollektive bestræbelse.

Hvis en verden søger at etablere sit eget sammenhold, sin egen frihed og selvbestemmelse i Det Større Fællesskab, må den etablere denne frihed og forsvare den, hvis det er nødvendigt. Ellers vil dominans med sikkerhed ske og vil blive fuldkommen.

Hvorfor vil jeres besøgende gerne have jeres verden? Det er så indlysende. Det er ikke jer specielt, der interesserer dem. Det er jeres verdens biologiske ressourcer. Det er dette solsystems strategiske position. I er kun nyttige for dem, for så vidt disse ting værdsættes og kan benyttes. De vil tilbyde, hvad end I vil have, og de vil sige, hvad end I vil høre. De vil lokke med incitamenter, og de vil bruge jeres religioner og jeres religiøse idealer til at skabe tiltro og tillid til, at de mere end I forstår jeres verdens behov og vil kunne tjene disse behov, for at skabe en større sindsro her. Da det forekommer, at menneskeheden ikke selv er i stand til at skabe sammenhold og orden, vil mange mennesker åbne deres sind og deres hjerter for de væsner, de tror, vil have den største mulighed for at skabe disse ting her.

I anden diskurs, talte vi kort om krydsningsprogrammet. Nogle har hørt om dette fænomen, og vi forstår, at der har været nogen diskussion om det. De Usete har fortalt os, at der er en voksende opmærksomhed omkring, at et program som dette findes, men utroligt nok kan folk ikke se de indlysende implikationer i det, da de i så høj grad er givet til det, de foretrækker i sagen, og er så dårligt udstyret til at håndtere, hvad denne Intervention kunne betyde. Det er tydeligt, at et krydsningsprogram er et forsøg på at fusionere menneskehedens tilpassethed til denne fysiske verden med de besøgendes gruppesind og kollektive bevidsthed. Dette afkom ville være i en perfekt position til at blive menneskehedens nye lederskab, et lederskab, der er født af de besøgendes hensigter og kampagne. Disse individer vil have blodrelationer i verden, og andre mennesker vil have et naturligt forhold til dem og vil acceptere deres nærvær. Men deres sind vil ikke være med jer, ej heller deres hjerter. Og selvom de kan føle sympati for jer i jeres tilstand og for det, jeres tilstand meget vel kan vise sig at være, vil de ikke have den individuelle myndighed, ikke som I trænede i Kundskabens og Indsigtens Vej, til at assistere jer eller til at modstå den kollektive bevidsthed, der har næret dem hertil og givet dem liv.

På dette tidspunkt, er der mere end ét Kollektiv, der konkurrerer om fordele her. Det sætter menneskeheden i midten af en meget ualmindelig og dog oplysende række af omstændigheder.

Ser du, personlig frihed værdsættes ikke af de besøgende. De anser den for at være hensynsløs og uforsvarlig. De forstår kun deres egen kollektive bevidsthed, som de anser for at være privilegeret og velsignet. Og dog har de ikke adgang til sand spiritualitet, kaldet Kundskab i universet, for Kundskab er født af et individs selvopdagelse og bringes til at være gennem forhold af høj kaliber. Ingen af disse fænomener er til stede i de besøgendes sociale makeup. De kan ikke tænke for sig selv. Deres vilje er ikke deres alene. Så naturligvis kan de ikke agte udsigten til at udvikle disse to store fænomener i jeres verden, og de er bestemt ikke i en position til at give næring til dem. De søger kun ensretning og troskab. Og de spirituelle lærer, de vil tale for i verden, vil kun tjene til at gøre mennesker føjelige, åbne og umistænksomme, for at høste en tillid, der aldrig har været fortjent.

Vi har set disse ting før andre steder. Vi har set hele verdener falde under disse kollektivers kontrol. Der er mange af den slags kollektiver i universet. Fordi de beskæftiger sig med interplanetarisk handel og strækker sig over enorme regioner, holder de fast ved en stram konformitet uden afvigelse. Der er ingen individualitet iblandt dem, i det mindste ikke en individualitet, I ville kunne genkende.

Vi er ikke sikre på, at vi kan give noget eksempel fra jeres egen verden på, hvordan dette kunne se ud, men vi er blevet fortalt, at der er forretningsinteresser, der strækker sig over flere kulturer i jeres verden, der udøver en enorm magt og dog kun er styret af nogle få. Det er måske en god analogi for det, vi beskriver. Men det, vi beskriver, er så meget mere magtfuldt, gennemtrængende og veletableret end noget, I kunne byde på fra verden, som et godt eksempel.

Det er sandt for intelligent liv overalt, at frygt kan være en ødelæggende kraft. Men frygt tjener ét og kun ét formål, hvis den opfattes korrekt, og det er at informere en om tilstedeværelsen af fare. Vi er bekymrede, og det er vores frygt. Vi forstår, hvad der er i fare. Det er vores bekymring. Jeres frygt er født af, at I ikke ved, hvad der foregår, så det er en ødelæggende frygt. Det er en frygt, der ikke kan gøre jer stærke eller give jer den opfattelse, I har brug for, for at begribe, hvad der sker i jeres verden.

Hvis I kan blive informerede, så omdannes frygten til bekymring og bekymring omdannes til konstruktiv handling. Vi kender ingen anden måde at forklare dette på.

Krydsningsprogrammet udvikler sig meget succesfuldt. Der er allerede mennesker, der går på jeres Jord, der er født af de besøgendes bevidsthed og kollektive anstrengelse. De kan endnu ikke opholde sig her i længere tid ad gangen, men bare indenfor nogle få år, vil de permanent kunne bebo jeres verdens overflade. Sådan vil perfektionen af deres genetiske ingeniørarbejde være, at disse individer kun vil forekomme en smule anderledes end jer, mere i deres manerer og i deres nærvær, end i deres fysiske ydre, så vidt, at de højst sandsynligt vil gå ubemærkede og uopdagede hen. Imidlertid vil de have større mentale anlæg. Og det vil give dem et fortrin, I ikke kan matche, medmindre I var øvede i Indsigtens Veje.

Sådan er den større virkelighed, menneskeheden dukker op i – et univers fyldt med undere og rædsler, et univers af påvirkning, et univers af konkurrence, men også et univers fyldt med Nåde, meget som i jeres egen verden, dog uendeligt meget større. Himlen, I søger, er ikke her. Men de kræfter, I må strides med, er. Dette er den største tærskel, I nogensinde vil stå ved. Hver af os, i vor gruppe, har stået ved denne i hver vore egne verdener, og der har været en hel del fejltagelse, med kun nogle successer. Racer, der kan bevare deres frihed og isolation, må blive stærke og forenede og vil sandsynligvis trække sig tilbage fra Større Fællesskabs interaktioner, for at beskytte denne frihed.

Hvis I overvejer disse ting, vil I måske se en logisk konsekvens af dem i jeres egen verden. De Usete har fortalt os en hel del om jeres åndelige udvikling og dennes store løfte, men de har også rådført os om, at jeres åndelige tilbøjeligheder og idealer i høj grad bliver manipuleret med på dette tidspunkt. Der er hele lærer, der introduceres i verden nu, der instruerer i menneskelig føjelighed og ophævelsen af kritiske evner og kun værdsætter det, der er rart og komfortabelt. Disse lærer gives for at gøre folk ude af stand til at få adgang til Kundskab i dem selv, indtil folk når et punkt, hvor de føler sig fuldstændigt afhængige af nogle større kræfter, de ikke kan identificere. Når de når dertil, vil de følge, hvad end der bydes dem at gøre, og selv hvis de fornemmer, at noget er galt, vil de ikke længere have styrken til at stå imod det.

Menneskeheden har levet isoleret længe. Måske tror man, at det er umuligt for en Intervention, som denne, at finde sted, og at hver enkelt person har ejendomsret over sin egen bevidsthed og forstand. Men det er kun antagelser. Vi er imidlertid blevet fortalt, at de Vise i jeres verden har lært at gå udover disse antagelser og har opnået styrken til at etablere deres eget Mentale Miljø.

Vi frygter at vore ord kan komme for sent og gøre for lidt indtryk, og at den ene, vi valgte til at tage imod os, har for lidt assistance og støtte til at stille denne information til rådighed for andre. Han vil støde på tvivl og latterliggørelse, for han vil ikke blive troet, og det, han vil tale om, vil modsige det, mange antager for at være sandt. Det vil især være de mennesker, der er faldet for fremmed overtalelse, der vil gå imod ham, for de har ikke noget valg i sagen.

Ind i denne alvorlige situation, har Skaberen af alt liv sendt en forberedelse, en lære i spirituel kunnen og skarpsindighed, magt og præstation. Vi er elever af en lære af denne slags, ligesom mange andre i universet er. Denne lære er en form for Guddommelig intervention. Den tilhører ikke nogen enkelt verden. Den er ikke en enkelt races ejendom. Den kredser ikke omkring en helt eller heltinde, nogen enkeltperson. En forberedelse, som denne, er nu til rådighed. Der vil være brug for den. Set fra vort perspektiv, er den på nuværende tidspunkt det eneste, der kan give menneskeheden en mulighed for at blive vis og skarpsindig med hensyn til jeres nye liv i Det Større Fællesskab.

Ligesom det er sket i jeres verden, i jeres egen fortid, er de første, der vil nå nyt land, opdagelsesrejsende og erobrerne. De kommer ikke af uegennyttige grunde. De kommer for at søge magt, ressourcer og herredømme. Sådan er livets natur. Hvis menneskeheden var bekendt med Større Fællesskabsanliggender, ville I, medmindre en gensidig aftale på forhånd var etableret, modstå enhver visitation til jeres verden. I ville vide nok til ikke at lade jeres verden være så udsat.

På nuværende tidspunkt er der mere end et kollektiv, der konkurrer om fordele her. Det placerer menneskeheden i midten af en række meget usædvanlige og dog oplysende omstændigheder. Af denne grund vil de besøgendes budskaber ofte forekomme at være i uoverensstemmelse med hinanden. Der har været konflikter imellem dem, men de vil forhandle med hinanden, for at nå gensidige fordele. Men de konkurrerer stadigt. For dem er dette frontlinjen. For dem værdsættes I kun, som værende nyttige. Hvis I ikke længere anses for at være nyttige, vil I simpelthen blive kasseret.

Her er der en stor udfordring for jeres verdens folk og ikke mindst for de mennesker, der sidder i magt og ansvarsstillinger, at skelne forskellen mellem en åndelig tilstedeværelse og en besøgendes fra Det Større Fællesskab. Men hvordan kunne I have rammerne til at gøre denne sondring? Hvor kan I lære disse ting? Hvem i jeres verden er i en position til at undervise i Større Fællesskabsvirkelighed?

Kun en lære, der ikke kommer fra verden, kan forberede jer på livet udenfor verden, og livet udenfor verden er nu i verden og søger at etablere sig selv her, søger at sprede sin indflydelse, søger at vinde menneskers sind og hjerter overalt. Så enkelt er det. Og dog så overvældende.

Derfor er det i disse budskaber vores opgave at bringe en stor advarsel, men denne advarsel er ikke tilstrækkelig. Imellem jer, må der være en genkendelse. I det mindste blandt tilstrækkeligt mange mennesker her, må der være en forståelse for den virkelighed, I nu ser i øjnene. Det er den største begivenhed i menneskets historie – den største trussel mod menneskelig frihed og den største anledning til menneskelig forening og samarbejde. Vi ser disse store fordele og muligheder, men for hver dag, der går, falmer deres løfte – idet flere og flere mennesker bliver fanget og deres bevidsthed genkultiveret og reorganiseret, idet flere og flere mennesker lærer den spirituelle lære, de besøgende taler for, og idet flere og flere mennesker bliver mere føjelige og mindre i stand til at skelne.

Vi er kommet på anmodning af De Usete for at tjene i observatørernes kapacitet. Skulle det lykkes os, vil vi kun blive i nærheden af jeres verden længe nok til at fortsætte med at give jer denne information. Derefter vil vi vende tilbage til vore egne hjem. Skulle det ikke lykkes os og skulle tidevandet vende sig imod menneskeheden, og skulle det store mørke falde over verden, overherredømmets mørke, bliver vi nødt til at tage afsted med ufuldbyrdet mission. Uanset hvad, kan vi ikke blive hos jer, skønt, hvis I skulle vise jer lovende, vil vi blive, indtil I er sikre, indtil I kan forsyne jer selv. Heri ligger kravet om, at I er selvforsynede. Skulle I blive afhængige af handel med andre racer, skaber dette en meget stor risiko for manipulation udefra, for menneskeheden er endnu ikke stærk nok til at modstå den kraft i Det Mentale Miljø, der kan udøves her og bliver udøvet her nu.

De besøgende vil forsøge at skabe det indtryk, at de er “menneskehedens allierede.” De vil sige, at de er her for at redde menneskeheden fra sig selv, at kun de kan give det store håb, som menneskeheden ikke kan give sig selv, at kun de virkeligt kan etablere orden og harmoni i verden. Men denne orden og denne harmoni vil blive deres, ikke jeres. Og den frihed, de lover, vil I ikke komme til at nyde.