Første Briefing: Hvem Vi Er og Hvad Vi Repræsenterer

Vi hilser. Vi er Menneskehedens Allierede her for igen at tale med jer efter en lang forsinkelse. Vi er langt væk fra jeres verden nu, og vi har været væk i nogen tid. Men der er meget, vi kan meddele jer, som vil være af stor betydning og vigtighed for jeres fremtid og for muligheden for, at I kan udvikle jer og blive en fri race i universet, hvor ægte frihed er så vældig sjælden. Vi taler for de frie racer, der lever blandt mange andre, der ikke er frie. Men her repræsenterer vi ikke deres regeringer. Derimod blev vi sendt af Højere Magter fra det åndelige rige, for at give disse Briefinger til menneskeheden. Vi er kommet fra flere nationer med dette formål og er forenede i vores sag. I vil ikke kende vore navne, ej heller navnene på vore verdener, for de må forblive skjulte. Når først I begynder at forstå livets realiteter i det Større Fællesskab i universet, vil I kunne forstå, hvorfor denne diskretion må udøves. I, der sender alt ud i rummet omkring jer, bliver nødt til at indse, at for at være fri, må man være diskret. Det er en stor lektie at lære for menneskeheden, idet den står på tærsklen til et univers fuld af intelligent liv.

Vi er her for at give jer råd og perspektiv, og for at korrigere mange af jeres antagelser og overbevisninger, der kan bringe jeres evne til at forstå jeres situation i fare, og den store udfordring, I nu står overfor, fra Intervention i jeres verden udefra, af andre racer, der er her for at drage fordel af jeres svaghed, jeres opsplittelse og jeres overtro, med deres egne formål for øje – for at etablere deres forrang i denne verden, uden brug af magt.

Vi har talt meget om dette i vores tidligere Briefinger. Men nu må vi fortælle jer om andre ting, der er vigtige at vide, om hvad frihed vil sige i dette univers – hvad den vil betyde for jeres verden, den store forandring, den vil bringe til jeres forståelse, og den større forening, den vil forlange mellem jeres nationer.

For I vil ikke forblive en fri verden, hvis I fortsætter jeres kampe med hinanden – jeres uenigheder, jeres konkurrence, jeres vold, jeres krige. Idet I slås indbyrdes, har I ingen anelse om tilstedeværelsen af de væsner, der intervenerer, eller de mange øjne i jeres lokalunivers, som iagttager jer, og alle menneskehedens fejl, der bliver sendt ud i rummet, så den diskrete iagttager kan se – stammer, der bekriger hinanden, i en smuk verden, der eftertragtes af andre. Og selvom der ikke er mange andre racer eller nationer, der kender til jeres eksistens, er denne udfordring alligevel meget stor, meget reel og vokser hele tiden.

Så, nu må vi tale om ting, som har med jeres fremtid at gøre, som har med muligheden for at menneskeheden kan blive en fri race at gøre, i et univers, hvor konkurrencen er blevet ført til højere niveauer, end I begriber.

Vi taler for de frie racer, der lever blandt mange andre, der ikke er frie. Men her repræsenterer vi ikke deres regeringer. Derimod blev vi sendt af Højere Magter fra det åndelige rige, for at give disse Briefinger til menneskeheden.

Vi giver dette med stor respekt for menneskeheden, fordi I har holdt jeres religiøse traditioner i live, og fordi Kundskabens kraft i individet endnu er anerkendt og æret her, hvor den er gået tabt og er glemt eller aldrig blevet erkendt så mange andre steder. For de store teknologiske nationer i jeres lokale region af rummet er stort set blottet for religion, spiritualitet og den højere etik, som I muligvis stadig holder kær, hvilken vi også værdsætter.

I står ved det store vendepunkt, med hensyn til om I vil underkaste jer fremmede kræfter, eller om I vil rejse jer fra jeres endeløse konflikter, for at etablere jer som en fri nation. Vi har givet meget visdom og perspektiv på dette i vores tidligere Briefinger. Men nu må vi fortælle jer, hvad frihed betyder, og hvad den indebærer for jeres nationer og for jeres folk.

Mens verdener er særskilte og unikke og på mange måder forskellige, er de krav, frihed stiller i universet, de samme for alle. Disse krav må I forstå og på ingen måde forsømme.

Fred mellem jeres nationer er ikke blot ophøret af krig og konflikter. Den må være en klargørelse til et større engagement og en større række udfordringer, som jeres verden nu står overfor, og i stigende grad vil stå overfor, idet I går fremad.

Nu er jeres frihed at beskytte verden, at isolere verden fra kræfter, der alle vil forsøge at intervenere her, både gennem det fysiske miljø og gennem det mentale miljø.

Denne frihed, som vil forlange, at jeres nationer samarbejder, vil også forlange, at der ikke er stor uenighed. For, indflydelse udefra, fra det Større Fællesskab, vil søge at stimulere uenighed, ligesom den gør nu. Den vil søge at svække de stærkeste nationer, ved at engagere dem i endeløse og genstridige konflikter og konkurrence. Den vil søge at svække folks tro på deres egne regeringer og institutioner, ligesom den gør nu.

Menneskeligt lederskab og institutioner må blive stærkere i fremtiden og mere forenede mellem nationer og på tværs af nationer. For det, der vil forene menneskeheden, er udfordringen fra det Større Fællesskab. Det, der vil forlange samarbejde, vil være truslen om Intervention udefra. Det, der vil løfte menneskeheden i dens forening og formål, er dens fremkomst på denne større arena af intelligent liv.

Her er frihed ikke friheden til at være kaotisk eller friheden til alene at splitte op i individualistiske formål og forfølgelser. Det er friheden til at isolere og beskytte jeres verden fra de større teknologiske kræfter, der befinder sig omkring jer, som på subtile måder vil forsøge at overtale jer og splitte jer.

For erobring er ikke tilladt i denne region af rummet. Vi har talt meget om dette før. Men det må gentages, for menneskeheden er stadig meget krigerisk og konkurrence-minded i sin holdning. Den vil tænke på Intervention i militære termer. Men ingen intervenerende race eller gruppe vil forsøge at ødelægge denne verdens ressourcer, ej heller dens håb om, at menneskeheden vil blive en arbejdsstyrke – medgørlig og loyal overfor dem. Nu må I begynde at tænke på nye måder, for påvirkning i det Større Fællesskab er kraftig. Det er denne tærskel, der afventer jer nu.

Jeres fremtidige frihed, skulle I være i stand til at opnå den og opretholde den, vil af nødvendighed begrænse individuel frihed. For alle verdens borgere bliver nødt til at forpligte sig til at beskytte verden. Dette er grundlæggende. Når I først begynder at se Interventionens tentakler i verden, både i dag og i fremtiden, vil denne forståelse vokse og må blive del af jeres fundament.

I erkender ikke, at I lever på en smuk planet i et univers af golde verdener. Mest beboelse i verdener er et produkt af avanceret teknologi, og fremskredne racers oprindelsesverdener er i vid udstrækning blevet ødelagte, ligesom I nu ødelægger jeres verden.

Det er en Større Fællesskabsbevidsthed og forståelse, som vi taler for her i dag sammen med jer. I kan ikke tænke som primitive folk, for det univers, I står overfor, er ikke primitivt. I kan ikke udelukkende henvise til fortiden, undtagen for at forstå, at al Intervention har aggressive formål. Tænk ikke, at nogen race vil komme her for virkeligt at hjælpe jer, for hvis de etablerer sig her på en synlig måde, vil det være del af en stor overtalelse.

For erobring er ikke tilladt i denne region af rummet. Vi har talt meget om dette før. Men det må gentages, for menneskeheden er stadig meget krigerisk og konkurrence-minded i sin holdning.

Hvis I fortsætter med at nedbryde verden, vil I blive så ustabile i verden, at I af ren og skær fortvivlelse vil søge hjælp udefra. Dette er den store fare, I nu står overfor.

Ingen race, der intervenerer i verden i dag, er her for at hjælpe menneskeheden. Det er konkurrerende racer, der befinder sig her, der konkurrerer om fordele i denne verden, en verden med store muligheder og stor rigdom. I indser ikke engang, hvor vigtig den er.

I fremtiden må jeres frihed være meget praktisk og meget forenet. I bliver nødt til at være frie sammen, ikke frie adskilt fra hinanden. I bliver nødt til at være frie i formål, ikke frie til at nedbryde dette formål. I bliver nødt til at være frie til at forene jer, ikke frie til at bryde denne forening.

Måske ser dette ikke ud som frihed for jer, fra hvor I står i dette øjeblik, men i modsætning til de fleste nationers virkelighed i hele denne region af rummet, kan vi forsikre jer om, at dette er en stor frihed.

Vi vil i vore Briefinger beskrive, hvordan frihed kan se ud, når den er etableret. Det Større Fællesskabs ydre virkelighed vil i højere grad afgøre, hvordan denne frihed etableres og opretholdes.

Men I lever stadig i den tro, at I er isolerede i universet, at universet er et stort tomt rum omkring jer. Og måske føler I, at I er specielle og velsignede af det Guddommelige, så specielle, at enhver race, der ville komme hertil, ville søge at hjælpe jer, forstå jer og værdsætte jer. Men sådan er det med isolationens uvidenhed, en uvidenhed, som alle opdukkende racer i universet sandsynligvis i en eller anden grad vil have.

Alene tror I, at I er unikke og specielle. Men når I træder ind i dette livets storslåede panorama, vil I se, at andre kun vil agte jer, så vidt det er til deres egen fordel, og at de få frie racer i jeres del af rummet vil være de eneste, der vil værdsætte jer af større grunde og for højere formål.

Vi har måttet kæmpe meget for at genvinde vor frihed fra Intervention og for at opretholde den, hvilket har forlangt, at vi forbliver meget diskrete i dette større panorama af liv. Det har forlangt, at vi holder os ude af de store handelsnetværk og holder os fri af de overordnede handelsorganisationer, der afgør, på hvilken måde racer deltager og engagerer sig i kommers mellem hinanden. For, når først man kommer ind i disse netværk vil ens frihed gå tabt.

I, der søger højere teknologi fra større kræfter i universet, må lære denne store lektie. Acceptér ikke noget teknologi fra dem, der besøger jeres verden. For det vil plante kimene til jeres fremtidige afhængighed, og idet disse kim vokser, vil de få større og større magt over jeres sind og jeres verden.

Vi har været nødt til at lære disse lektier i vore respektive verdener. Og selvom vore verdener er unikke og ikke aktivt engagerer sig med hinanden, undtagen på et meget begrænset politisk grundlag, er der Højere Magter i universet, som leder de Vises store Netværk – som engagerer individer i forskellige verdener og nationer.

De få frie racer i jeres del af rummet vil være de eneste, der vil værdsætte jer af større grunde og for højere formål.

Vi er del af dette Netværk, og derfor er vi kommet for at give jer stor assistance. Vi har ingen interesse i at etablere os i denne verden, for I er ikke klar til Kontakt. I må opnå frihed ved egen indsats. Vi kan give jer visdom, advarsel og perspektiv, men det er jer, der må gøre jer fortjente til jeres nuværende og fremtidige frihed, og bruge denne større forståelse, vi giver jer.

I aner ikke, hvor skræmmende universet virkeligt er – hvor mange verdener, der er faldet under fremmed dominans, verdener i en meget lignende fremkomst-situation, som jeres egen, og hvor få af dem, der har været i stand til at undslippe denne dominans.

Det er til dels de Højere Magters arbejde at støtte denne frihed hos racer, der viser potentiale for den – Højere Magter tildelt af det Guddommelige, til at beskytte Kundskab i universet – større visdom, formål og mening.

I modsætning hertil, ender de fremadskridende teknologiske samfund med at blive stadigt mere ligesom hinanden: sekulære, rigide, dominerende, konstant i konkurrence om fordele. De vil ikke værdsætte jeres individuelle frihed, men kun se jer som kaotiske og ødelæggende for jeres verden. De forstår ikke de ting, vi taler om. De kender ikke til de Højere Magter. Og hvis de har en bevidsthed om dem, vil de søge at undertrykke disse Magters udtryk, hvor de end kan.

Dette er livets realitet i universet, realiteten af Adskillelse fra det Guddommelige Nærvær og Formål – Adskillelse, under hvilken I også konstant lever. At bryde Adskillelsens lænker kræver unik visdom, magt og styrke, som I må dyrke, og som må støttes i jer af Højere Magter.

Når vi taler om Højere Magter, taler vi ikke om racer af væsener i den fysiske dimension, for der er ingen egentlige oplyste racer i universet, kun små visdomsgrupper, der er forbundet med hinanden, på både fysiske og mystiske måder. Sådan kan de Vises Netværk kommunikere gennem de Usete Kræfter, det Englelige Nærvær, uden nogensinde at have fysisk kontakt, som i så mange tilfælde aldrig kunne lade sig gøre.

Dette er menneskehedens store udfordring, udfordringen for dens frihed og suverænitet i denne verden. Idet vi fortsætter, vil vi tale om betydningen af denne frihed, de krav, som denne frihed stiller, og de store kræfter, der må lægges i at opretholde den, mellem så mange nationer, som ikke er frie.

Det er en stor sandhed i universet, at de Vise må forblive skjulte, for at forblive viise. Det er den store lektie, der ligger foran jer nu.