Sjette Briefing: Større Fællesskabs Realiteter
At rejse interdimensionelt har vist sig at være ekstremt farligt. Det har i hvert fald været erfaringen i denne del af universet, at de, der forsøger det, aldrig vender tilbage, fordi portalerne hele tiden bevæger sig og ikke kan kortlægges eller navigeres pålideligt. De, der passerer gennem dem til en anden dimension, finder sig enten i en andens territorium eller i en virkelighed, hvor de ikke kan overleve. Der er en grund til, at der er grænser mellem disse dimensioner.
Menneskeheden har opbygget lag af forventninger, fantasi og tro, der gør det umuligt for jer at tænke på livets virkelighed udenfor jeres grænser.
Man kan ikke tage fra den ene ende af galaksen til den anden. Faktisk har ingen, som vi ved af, nogensinde rejst galaksens længde. At forlade sit distrikt er at forlade trygheden og sikkerheden indenfor sin egen indflydelsessfære. At rejse udenfor denne meget beboede del af rummet, er at tage ind i områder, der er farlige og måske u-kortlagte, hvor pirateri er almindelig, og hvor man, uden at vide det, kan komme ind på en andens territorium, og dermed udsætte sig selv for ekstrem fare.
Nationer, der bor udenfor veletablerede regioner som denne, opretholder en meget strikt sikkerhed, for de er meget udsatte for den uvished og de farer, der florerer i det Større Fællesskab. Frie racer interagerer med hinanden, men rejser sjældent i større områder af rummet. Da de ikke er engageret i store handelsnetværk, søger de at forblive skjulte og dermed sikre.
Der foregår langdistancerejser og handel, men kun på etablerede ruter, hvor der er sørget for sikkerhed for medlemsstater, medlemmer af de organisationer, der driver og fører tilsyn med disse handelsruter. Hvis man ikke er en del af en sådan association, vil man ikke få adgang til disse rejsemuligheder. Ethvert forsøg på at rejse udenfor disse veje, anses for at være meget risikabelt, for udenfor handelsruterne er der den illegale handel, og her er ens sikkerhed i stor fare.
Der er en grund til, at nationer forenes i deres forsvar – for at etablere deres egne handelsnetværk, for at sikre hinanden adgang til livsvigtige ressourcer, for at opretholde stabilitet i deres regioner og for at imødekomme enhver bevægelse i retning af erobring eller ekspansion af et imperium. Som vi har nævnt er store imperier sjældne i universet. De er i sig selv ustabile og svære at opretholde.
De fleste nationer repræsenterer én race, med variationer af racen opdrættet til bestemte formål, hvis kollektiv avl overhovedet udføres af pågældende verden. Kollektiv avl har vist sig at være vanskelig, med uforudsete konsekvenser. Kollektiverne bruger den, men kun til helt specifikke opgaver.
De miljømæssige barrierer er betydelige i rummet og tilgås med ekstrem forsigtighed og betænkelighed. Racer i forskellige verdener besøger sjældent hinanden frit. Kun mellem frie nationer, der har haft langvarig kontakt med hinanden og forstår hinandens miljøer indgående, sker det med nogen form for letfærdighed.
Man vil meget sjældent finde verdener, hvor mange forskellige racer eksisterer side om side, og bestemt ikke blandt handelsnationer, hvor miljømæssige eller biologiske farer kan introduceres fra yderområder. Efterhånden som nationer vælger at leve på højere teknologiske niveauer, bliver de mindre og mindre tilpassede naturlige miljøer, og den biologiske tærskel bliver derfor yderst betydningsfuld og yderst farlig.
Der er gjort forsøg på at etablere kolonier på Jorden, men alle disse forsøg mislykkedes, på grund af den biologiske fare. De indfødte racer i jeres verden var alt for primitive til at kunne betragtes som vigtige relationer – vigtige nok til at anlægge store krydsningsaktiviteter. Forsøg er gjort på at påvirke tidligere kulturer i jeres verden, men resultaterne har ikke været signifikante.
De, der intervenerer i jeres verden i dag, repræsenterer ikke de racer, der har besøgt jer for længe siden, og har således ingen ret til eller krav på denne planet eller på nogen iboende tilknytning til den menneskelige familie. Dem, I vil møde, er fysiske væsener drevet af fysiske behov. De er ikke dæmoner. De er ikke engle. De vil udnytte jer, hvis de kan, for I har endnu ikke med nogen styrke etableret jer selv som en forenet race i det Større Fællesskab, og indtil det er gjort, vil andre søge at drage fordel af værdien af denne verden og af jeres tilstedeværelse her.
Der er store åndelige kræfter i universet, men forveksl dem ikke med dem, der intervenerer i jeres verden, ellers vil du gøre en afgørende og måske fatal vurderingsfejl.
Fra det, vi kender til, er frihed sjælden i universet. Fra det, vi har lært gennem i mange århundreder at engagere os med racer langvejsfra og modtage kontakter langvejsfra, er de omstændigheder, som vi oplever i disse lokale regioner af rummet, meget lignende dem i andre områder.
Kun i u-kortlagte territorier eller i regioner, der er sparsomt beboet af teknologisk fremskredne racer, er omstændighederne meget anderledes. Disse regioner udgør unikke farer. Selv for en race, der søger at være beskyttet og isoleret, udgør de unikke farer.
Derfor forbliver u-kortlagte territorier u-kortlagte, for rumudforskning er kun perifer og føres aldrig særlig vidt. Skibe kræver brændstof. Brændstof kan ikke genpåfyldes. Udforskere kommer ind i regioner, hvor der er ukendte styrker. Udforskere støder på miljømæssige og logistiske problemer. At besøge jordiske planeter indebærer altid en biologisk fare, hvis de indeholder en stor biologisk tilstedeværelse. Mange grupper er blevet syge og er omkommet.
At rejse i universet er en meget vanskelig og frygtindgydende opgave. Dets afstande er utroligt store, og når man først forlader et kendt territorium, er man på egen hånd. Hvis man ikke har planlagt ordentligt og ikke har ordentlige kort, er det meget nemt at fare vild og meget svært at finde tilbage.
Nationer bruger transmittere til at kommunikere med fjerne rejsende, men over en vis afstand er det umuligt at lokalisere et skib. Dette repræsenterer teknologiens grænser, grænser, som den menneskelige familie ikke har nået. Den menneskelige familie drømmer om ubegrænset magt og formåen i universet og tror, at de kan tage hvorhen de vil, gøre hvad end de vil og møde hvem end de vil. Men desværre er virkeligheden så meget anderledes.
Der er ingen race, der hyrder menneskeheden, som var I børnene og de forældrene. Men I har potentielle allierede, som I kan engagere jer med i fremtiden, hvis I nogensinde får etableret og håndhævet de tre krav, frihed stiller, som vi har nævnt.
På dette tidspunkt er menneskeheden ikke klar til Kontakt, og det er en af grundene til, at Interventionen er upassende og uetisk. Menneskeheden er ude af stand til at engagere sig vist med det Større Fællesskab. Den mangler modenheden, sammenholdet, styrken og dømmekraften til at gøre dette effektivt. At engagere sig med menneskeheden under disse omstændigheder er at drage fordel af dens svaghed og dens mangel på visdom og ekspertise. Man kan ikke hjælpe en ung race ved at blande sig og prøve at kontrollere dens skæbne, og ingen nation, der er vis, ville prøve på at forsøge dette. De, der gør, er her med deres egne formål for øje og søger at opfylde deres egne mål.
Menneskeheden har opbygget lag af forventninger, fantasi og tro, der gør det umuligt for jer at tænke på livets virkelighed udenfor jeres grænser eller at se, at det Større Fællesskab er et udtryk for naturen på en mægtig og ufattelig skala. Her fortsætter naturlovene stadig og begrænser stadig racernes bevægelser og adfærd. Teknologi kan ikke overvinde dette fuldstændigt.
Mange mennesker kan blive skuffede over det univers, vi præsenterer, men dette er det virkelige univers, som I bliver nødt til at kæmpe med, og du ignorerer denne gave af vision på egen risiko. Det Større Fællesskab er ikke et menneskeligt univers styret af menneskelige værdier, menneskelige forhåbninger, menneskelige ønsker eller menneskelig historie. Selv de racer, der er nær jer, relativt set, i denne region af rummet, er fuldstændigt anderledes i udseende, i tanke, i opførsel, i samfunds- og civilisationsstruktur og i det, de lægger vægt på. De ville være ufattelige for jer, ligesom I er ufattelige for dem.
Menneskeheden anses af de få racer, der er opmærksomme på denne verden, for at være kaotisk, uregerlig og potentielt farlig. I er bestemt ikke højt ansete for den måde Jorden bliver udnyttet på, og dens rigdom, der plyndres.
I er ikke klar over, hvor meget et træ er værd i det Større Fællesskab, hvor meget frø er værd, det store behov for væsker fra planter og dyr samt problemet med at sikre biologiske ressourcer og sjældne metaller. Af denne grund anses menneskeheden for at være hæmningsløs og uden visdom.
Selvom jeres konkurrenter ikke agter jer, anerkender jeres allierede Kundskabens kraft, der findes i den menneskelige familie og dennes potentiale til at guide jer i den rigtige retning og forhindre jer i let at blive forført eller bukke under for jeres egen svaghed eller andre racers overtalelser, racer, der ville drage fordel af jeres situation og jeres omstændigheder.
Jeres fokus på krig er fuldstændig upassende i det Større Fællesskab, som I vil møde, hvor vold er yderst sjælden og i høj grad undertrykkes. I vil ikke kunne tage ud i universet, for at udnytte alle de ressourcer, I har ødelagt her på Jorden, uden permanent at engagere jer i et komplekst netværk af handel og kommers, som I vil have ringe eller ingen myndighed over.
Dette er nogle af de korrektioner, der må gøres, hvis menneskeheden skal nærme sig det Større Fællesskab objektivt, ved at bruge sit kendskab til naturen, sit kendskab til sin egen historie, historien om intervention i jeres verden og hvad indfødte folk må gøre, for at etablere deres suverænitet og deres selvbestemmelse, midt i fremmedes og uventede magters tilstedeværelse.
Tænk ikke, at undertvingelsen af jer repræsenterer jeres skæbne. Tro ikke, at en anden race vil komme og styre jer med visdom og medfølelse. Tænk ikke, at opnåelse af stadigt højere teknologiske niveauer vil sikre jer nogen større fordel i det Større Fællesskab. Ud over kravene til at etablere jeres forening, jeres selvforsyning og jeres diskretion, bliver teknologi stadigt mere farlig. Den begynder at virke imod alt, hvad I har skabt for jer selv.
Jeres største forsvar mod udnyttende kræfter i universet er, at I er forenede, I er selvforsynet og I er diskrete. Visse teknologiske niveauer vil måtte etableres, for at imødekomme menneskehedens fremtidige behov og for at skelne tilstedeværelsen af fremmede besøgende. Men fordi I bor i et velbeboet område af rummet, har I visse fordele, der forhindrer andre i at forsøge at bruge magt mod jer.
Efterhånden som racer udvikler sig, begynder de at indse, at magt er destruktiv, og at overtalelse er langt mere nyttig, men måske mere tidskrævende. Dette repræsenterer deres styrke og jeres svaghed. Men fordi Kundskab er i live i jer, kan denne svaghed overvindes.
Den store anledning for menneskeheden er endeligt at opnå en tilstand af enhed, stabilitet og sikkerhed – indre sikkerhed og ydre sikkerhed. Uden denne sikkerhed er livet farligt og konstant problematisk og uharmonisk.
I går nu ind i en periode i jeres egen verden, hvor stabilitet og indre sikkerhed vil blive stadigt vigtigere, idet I fortrænger jeres vægtlægning på vækst og ekspansion, idet I forlanger forskellige former for opførsel og en langt større grad af samarbejde og assistance indenfor den menneskelige familie.
Jeres frihed, vores frihed og muligheden for frihed andre steder repræsenterer livets sande ekspansion og udvikling og det største løfte og den største præstation for alle, der lever i dette enorme univers.
Her er modgang jeres allierede, hvis I kan udnytte den korrekt. Det er en beslutning, ikke kun for jeres ledere, men også for jeres borgere. Det er på tide at menneskeheden bliver moden, går ind i en mere moden fase i sin lange historie, at forene sig for at etablere en permanent og stabil bolig i denne verden og etablere grænser og skelneevne, med hensyn til jeres samspil med andre racer.
Hvis I lægger vægten på, at vækst og ekspansion fortsætter, vil I bevæge jer direkte ind i det Større Fællesskab på den mest sårbare måde, I kan forestille jer. Det advarer vi jer imod.
Vores tilstedeværelse her er en påmindelse om, at der er racer i universet, som er frie, som har gjort sig fortjent til deres frihed, og som har været nødt til at gøre store tiltag for at genoprette deres frihed, når den har været truet. Universet er et farligt miljø, men også et modnende miljø. I kan ikke opføre jer som teenagere og fungere i dette sofistikerede miljø.
Disse ord repræsenterer en del af vores gave til menneskeheden, en visdomsgave – givet uden indblanding, givet uden manipulation, givet uden bestræbelser på at kontrollere eller overvinde menneskelig tankegang eller adfærd. Det er en gave af uforlignelig værdi, hvis I kan modtage den og anvende den i jeres egen verden, under jeres egne omstændigheder. Risiciene er enorme. Kravene er mægtige. I har ikke særlig meget tid til at forberede jer på det Større Fællesskab. Livet bevæger sig hurtigt. Jorden bliver overdynget. I ødelægger jeres livgivende ressourcer i et meget hurtigt tempo.
Så, I har ikke meget tid, og vi beder for og stoler på, at vor vejledning og råd kan modtages som en respektens gave fra vore nationer til jeres, og at vore intentioner for jer er klare og ikke vil blive mistænkeliggjorte. Vi har ikke noget design med henblik på at engagere os i jeres verden, for I er langt fra klare til nogen reel kontakt, der ville være gavnlig for os. Vi søger ikke det, som jeres verden besidder, for vi har opnået selvforsyning, hvilket måske er den største bedrift, nogen race kan etablere og opretholde i universet.
Vi vil måske i fremtiden dele mere om, hvordan vi har etableret vore samfund, men lige nu er der større ting for hånden. I har større problemer at tage jer af. I må fremme menneskelig forening. I må tilskynde til ophør af krig, af de grunde, vi har givet, med hensyn til verdens sikkerhed og dens position indenfor et Større Fællesskab af intelligent liv.
Menneskets forening, selvforsyning og diskretion er nødvendige, hvis menneskeheden skal opnå frihed fra konstant indtrængen og intervention fra det Større Fællesskab. Her må I etablere jeres egne regler for engagement, med hensyn til ethvert besøg til denne verden, og etablere en grænse til rummet, som menneskeheden præsiderer over. Menneskeheden er gennem ret og arv blevet givet dominans i dette solsystem, som jeres naturlige indflydelsessfære, men derudover kan I ikke strække jer og bør heller ikke, medmindre I er styret af Kundskab og visdom.
Dette er anbefalinger og korrektioner. Tag grundigt højde for dem, for nu vil de tjene jer. I har ikke råd til at hengive jer til fantasier og ønsketænkning, med hensyn til det Større Fællesskab, hvori I lever. I må blive stærke og beslutsomme, og I må få adgang til den dybere Kundskab, der er i jer, Kundskab, der er fri for fejl og som ikke kan overtales af noget andet, end viljen og magten af Skaberen af alt liv. Det er denne Kundskab, der vil genlyde med vore ord, og som for jer vil demonstrere vor sande hensigt og jeres store løfte for fremtiden.
Der er mange stemmer, der taler til verden. Kundskab vil fortælle dig, hvad du skal lytte til, men din forbindelse til Kundskab må være sand, den må være dyb og den må være stærk. Du er født til at leve i disse tider og til at møde disse udfordringer, så Skaberen af alt liv har skænket dig Kundskab, der kan lede dig til at gøre dette korrekt og med effektivitet, både nu og i fremtiden.
Frihed er svær at opnå og at opretholde, men dens belønning går udover noget skøn. Glem aldrig dette. Jeres frihed, vores frihed og muligheden for frihed andre steder repræsenterer livets sande ekspansion og udvikling og det største løfte og den største præstation for alle, der lever i dette enorme univers.