Tredje Ledsagetekst: At Forstå Interventionen
Det er måske svært i første omgang at acceptere disse ting, fordi folk ikke forstår de vanskeligheder, der er forbundet med livet i det Større Fællesskab. De forstår ikke, hvordan Kundskab bliver nødt til at blive transmitteret fra én race til en anden, især i en situation, hvor en Intervention er i gang. På en måde er menneskene under belejring, selvom det måske forekommer at være for stærkt et ord, fordi de ”besøgendes” aktiviteter synes at være så subtile og undvigende. Men givet resultaterne af denne Intervention, er ordet ”belejring” her rigtigt passende. Hvis man prøver at hjælpe en anden nation, der er under belejring, og man selv gerne vil forblive skjult, bliver man nødt til at beskytte sig selv og sine kilder og kommunikere på en sådan måde, at budskabet kan leveres effektivt, med minimal risiko for, at det bliver ødelagt eller korrumperet på nogen måde.
Det er derfor, at budskabet gives til én person. Hvis det blev givet til mange mennesker, kunne disse mennesker måske misfortolke det og have forskellige versioner af det, de blev givet, og de ville strides med hinanden, og hele buskabet kunne gå tabt eller blive korrumperet. Så længe denne ene person kan fortsætte med at tage imod informationen, og hvis han har nok støtte omkring sig, er det den bedste beskyttelse mod misforståelse og mod at konflikter opstår. Da det er informationer, som menneskene ikke kan få på egen hånd, må de leveres af nogle i det Større Fællesskab, der forsøger at hjælpe jer, og som bekymrer sig om jeres fremtidige frihed.
Hvordan skulle menneskene på egen hånd kunne forstå relationers forviklinger i det Større Fællesskab? Det er ikke muligt. Og blev der gjort et forsøg på at forklare disse ting, jamen, så ville det forekomme fantastisk, og folk ville ingen måde have til selv at verificere noget, naturligvis med mindre de var stærke med Kundskab.
Derfor vil de Allierede forblive mystiske. Nogle mennesker vil forstå det. Nogle vil ikke forstå det. De Allierede kan ikke røbe meget om deres egen historie, udover det, de har fortalt jer i deres Briefinger. Nogle mennesker kan acceptere dette. Andre vil blive mistænksomme. Men det, vi virkeligt taler om her, er diskretion. Man røber ikke alt overfor andre i udgangspunktet, når de knapt nok kan forstå eller acceptere det, man indledningsvist tilbyder. De første spørgsmål må gå ubesvarede hen, fordi folk ikke har nok tillid til deres kontakt, og de har ikke nok tillid til deres egen Kundskab, den Åndelige Intelligens i dem, til at skelne, hvad der er sandt og hvad der ikke er sandt.
Da der er så lidt ærlighed i verden, vil det, der virkeligt er ærligt, blive anset for at være uærligt, især af de mennesker, der selv er uærlige. Det er faktisk meget vanskeligt at præsentere noget rent i verden, uden at det bliver besmudset eller kompromitteret, selv i udgangspunktet. Den ene person, der er valgt til at tage imod disse budskaber, er valgt, fordi han ingen position har i verden, ingen social status har, og han blev velforberedt på dette. Ja, han vil have spørgsmål, og det har han. Ja, han vil være bange for visse ting, og det har han været. Men så længe han kan tage imod budskabet og præsentere det i en ren form, uanset om han selv helt kan forstå det eller ej, er det vigtige. Da budskabet er i en ren form og ikke indordner sig folks forventninger, præferencer eller overbevisninger, vil ikke alle i udgangspunktet kunne begribe det. Og der vil være megen diskussion og megen mistro, og meget frygt vil blive projiceret over på det, især af mennesker, hvis tidligere forståelse på én eller anden måde bliver udfordret af denne nye åbenbaring.
Det er åbenlyst, at folk gerne vil have de Allierede til at være mange ting. De vil gerne have de Allierede til at være frelsere. De vil gerne have de Allierede til at være redningsfolk. De vil gerne have de Allierede til at intervenere og forebygge, at nogen anden Større Fællesskabs-kraft har adgang til jeres verden. Og folk vil måske føle, at de bliver forrådt eller svigtet, at de Allierede ikke er her og beskytter menneskene. Men tænk over det. Hvis de Allierede befandt sig her for at beskytte menneskene, vil de være nødt til at blive ved med at beskytte menneskene, hvilket reelt ville kræve, at de tog kontrol over jeres verden. Så ville alle verdens regeringer være nødt til at blive koordinerede med de Allieredes aktiviteter. Det ville føre til tabet af jeres frihed, endda tabet af frihed til en ven.
Det er ikke de Allieredes formål at omgå menneskelig autoritet. Det er ikke deres formål at ændre regeringer eller loyaliteter mellem nationer. Deres formål er udelukkende at observere Interventionen og levere deres notater. Hvis man vil have nogen til at redde sig, vil man give dem magten til at gøre det. Det vil de Allierede ikke gå med til. Og selv hvis de opbød de nødvendige kræfter til at smide de besøgende, der blander sig i menneskelige anliggender, ud, og gøre en ende på Interventionen, ville der blive ført krig ved jeres grænser. Og endda de Allieredes hjemmeverdener ville blive truede, fordi de befandt sig her, uden nogen officiel tilladelse fra andre verdener eller fra handelsforeninger eller fra noget i denne stil. Hvad vi mener hermed er, at de Allierede i virkeligheden ikke skulle være her og gøre, hvad de gør. Hvis du tænker over det, vil du forstå det. Selv i jeres verden, har regeringer hemmelige agenter, der forsøger at indhente information, forsøger at blande sig på visse måder, på godt og på ondt.
Det eneste, der vil redde menneskeheden, er menneskeheden selv. Og for at gøre det muligt, må menneskene få en større forståelse og få en meget nøgtern og objektiv tilgang til livet i universet. Som det er nu, generelt set, har de fleste mennesker et meget romantisk syn på livet i universet. De er bjergtagede af teknologi og vil gerne have mere. De tænker at ”kontakt” vil give dem usigelige fordele. De tænker, at avancerede nationer vil lære menneskene, hvordan de lever i fred, hvordan de bevarer miljøet og hvordan de hæver levestandarden for mennesker overalt.
Tænk over det. Er det muligt? Tror du folk gerne vil have, at deres liv ændres, for at blive kontrolleret af ukendte kræfter? De besøgende kan love disse ting, fordi det lige er noget for disse menneskers forventninger og ønsker. De besøgende fortæller folk, ”Åh, selvfølgelig vil vi give jer fred og sindsro. Vi har ingen krig.” Vil du gerne give afkald på autoriteten over dit liv og have dit liv og dine omstændigheder fuldstændig kontrolleret, for blot et løfte om højere teknologi eller et løfte om fred og sindsro i verden? Der er fred i fængslet, fordi alle er kontrollerede. Men er det ægte fred? Eller er det bare tilbageholdelsen af krig?
Så er der mennesker i verden, hvis økonomi vil være truet af Interventionen, og de vil enten modsætte sig Interventionen, for at beskytte deres formue og deres privilegier, eller også vil de forsøge at forene sig med Interventionen, for egen vindings skyld. Disse menneskers forening med Interventionen repræsenterer et meget farligt scenarie, og man må være meget nøgtern og objektiv, for at tage sig effektivt af det.
Mange mennesker vil simpelthen gå i fornægtelse og sige, ”Jamen, det kan umuligt passe! Jeg tror ikke på det. Avancerede civilisationer opfører sig ikke på denne måde. Og hvis de befinder sig her, kunne de hjælpe os, og vi burde byde dem velkommen!”
Og der er naturligvis mange mennesker, der ikke en gang kan tænke på disse ting, fordi virkeligheden af Interventionen går over deres forstand. Liv i universet? Jo, okay, måske i galaksen fjerneste dele, men ikke her!
Og så vil der være nogen, der vil sige, ”Åh, disse Allierede har ret! Vi må forsvare os selv! Lad os bygge bunkere og leve under jorden og opmagasinere våben og mistænke alt og alle.”
Muligvis vil de Allieredes Briefinger skabe nogen hysteri. Sikkert og vist vil der være fornægtelse. Sikkert og vist vil de blive fordømt og angrebet af folk med andre synspunkter. Men det er den risko, der må tages, når et livsvigtigt budskab leveres til jeres verden eller til en hvilken som helst verden.
Kan sandheden modtages her, uden angst og fordømmelse? Se på de store Åndelige Læreres historier, der med deres budskaber blev offentlige. Det giver dig en meget god demonstration. Få mennesker nås, og mange er harme. Der vil være harme over de Allieredes Briefinger, men nogle enkelte mennesker vil blive nået, og de vil kunne nå andre. Og med tiden vil en ny forståelse og bevidsthed langsomt bane sin vej ind i den menneskelige bevidsthed. Denne bevidsthed er livsvigtig, for menneskeheden er i allerhøjeste grad uforberedt på det Større Fællesskab, faktisk så uforberedt, at situationen er blevet ganske fortvivlende. Noget må gøres, for ellers vil menneskeheden frivilligt, åbent og uden megen betænkelighed, give nøglerne til kongeriget bort.
Se på jeres verdens folkeslags historie, verdens oprindelige folks, dem, der bare føjede sig og sagde, ”Åh, ja, fint. Velkommen. Kom ind. Vi vil bo her og I kan bo herovre, og alting vil være fint.” Se, hvad der skete her. Er dette nye scenarie så anderledes? Det er en meget vanskelig situation, at være den race, der bliver opdaget, at være en ny verdens oprindelige folk, der bliver besøgt af andre, som søger denne nye verdens værdier og rigdomme og muligheder. Det er denne knibe, menneskeheden nu befinder sig i.
Men, er dette en stor tragedie? Det kunne blive en stor tragedie, afhængigt af, hvordan folk reagerer. Men der er også en stor mulighed, fordi tilstedeværelsen af kræfter fra det Større Fællesskab, der blander sig i menneskelige anliggender, i realiteten er den eneste store chance for, at menneskeheden forener sig og bliver stærk i sit eget forsvar. Det kræver noget af denne størrelsesorden at overvinde stamme- og historiske fjendskaber mellem kulturer. Det kræver noget større, et større problem, at forene folk.
Det er som at befinde sig i et brændende hus. Hvis folk i ét rum ikke vil tale med folk i et andet rum, og folk ovenover hader de mennesker nedenunder, og huset står i flammer, jamen, så hjælper I enten hinanden, eller I omkommer! Verden er som et hus, der brænder. Ilden består af miljøforringelse og tiltagende konflikter mellem nationer og kulturer. Men den største ild i verden er de besøgendes tilstedeværelse. Den største ild er Interventionen.
Menneskene kan håndtere disse andre problemer, selvom den ikke har gjort det tilstrækkeligt endnu. Men, kan den håndtere tilstedeværelsen af de væsner udefra, der har færdigheder, som menneskeheden endnu ikke har dyrket? I kan rydde op i jeres egen baghave. I kan ændre regeringsstrukturer. I kan langsomt, med stor vanskelighed, bringe større retfærdighed til verden, og dette må sandeligt ske. Men, kan I håndtere realiteten af intelligent liv fra hinsides jeres verden, uden romantik, uden håbefulde forventninger, uden grådighed? Kan I håndtere dette objektivt og ærligt? Kan I sige til de besøgende, ”Godt, hvis I er her, må I afsløre jer selv og jeres hensigter, og vi vil afgøre, om I har ret til at være her eller ej!”
Som de Allierede beskriver i deres Briefinger, burde menneskeheden ikke tillade nogen fremmed race at sætte fod på sin jord, uden befolkningens tilladelse. Under de nuværende omstændigheder er denne tilladelse tydeligvis aldrig bedt om og aldrig givet. Det er derfor, at det er en Intervention og ikke et besøg. Besøgende bydes velkommen. De har bedt om tilladelse til at komme på besøg. De er her på besøg, med de menneskers tilladelse, der bliver besøgt. Men en Intervention har ikke denne tilladelse. Den påtvinges jer. Nogle mennesker kan sige, ”Måske bad de besøgende om tilladelse, som blev nægtet dem af verdens regeringer.” Men selv hvis det var tilfældet, burde de besøgende være undervejs og ikke allerede befinde sig her. Selv hvis verdens regeringer begik en fejl i ikke at byde besøget velkomment, hvis de besøgende ikke blev hilst velkommen, burde de ikke befinde sig her – medmindre de kom for at erobre og intervenere, havde dette formål.
Hvorfor skulle de ellers være her og være så involverede i menneskelige anliggender, og være så interesserede i menneskelig fysiologi, psykologi og religion? Tror du, at de mangler disse ting, og det er derfor, de besøger jer? Tror du, at de vil stjæle jeres biblioteksbøger? De kunne få al denne information blot ved at være observatører og indsamle alle jeres data og information og transmissioner og så videre. De ville ikke behøve at opholde sig her og blande sig i menneskelige anliggender, for at lære noget om jer. Nogle mennesker tænker, ”Jamen, de har brug for vores reproduktionsevner. Eller de har brug for vores åndelighed. Eller de har brug for vores følelser. Eller de har brug for vores religion.” Det er alt sammen dumhed. Det er at vende det blinde øje til det åbenlyse.
Hvorfor blander nationer sig med hinanden? Tænk over det. Det er ikke anderledes i det Større Fællesskab. Det indlysende går tabt. Folk vil gerne tænke på det på andre måder, fordi det er lettere at have med at gøre. For Guds skyld, ja! Nogle mennesker siger, ”Åh, de er her, fordi de har brug for vores hjælp! De har brug for vores blodforsyninger. Eller de har brug for vores religion, og vi vil hjælpe dem, og vi vil have det så godt med os selv, og de vil være så taknemmelige.”
Nogle mennesker tænker, ”Jo, de er her for at bringe os ny teknologi og hjælpe os med at standse forureningen.” Tror du at folk og regeringer ville bruge den nye teknologi på denne måde? Nationer i verden ville stå ovenpå hinanden for at få den nye teknologi, for overlegenhedens og styrkens skyld, idet nationer konkurrerer indbyrdes.
Nogle mennesker siger, ”Men, de er her, fordi de gerne vil studere os.” Hvorfor skulle de ville studere jer? De kan studere jer ved at tage imod jeres transmissioner, der projiceres ud i rummet. Jeres information er meget tilgængelig. At studere jer, kræver ikke deres tilstedeværelse her. Og, hvorfor skulle de overhovedet ville studere jer? Hvorfor skulle så megen tid og anstrengelse blive brugt på at studere mennesker? Tror du, at det er et videnskabeligt projekt? Tror du, at det er en kulturel udforskning? Tror folk, at menneskene er så fascinerende, så fantastiske og så bemærkelsesværdige, at andre racer ville bruge denne tid på at studere jer?
Den eneste grund til at racer bliver studeret i det Større Fællesskab er for økonomiske eller politiske fordele. Og de studeres, uden deres tilladelse. Ville I gerne have, at nogen sagde, ”Vi vil gerne studere jer. Vil I være vores laboratorieforsøg resten af jeres liv? Vi vil prøve på ikke at gøre jer fortræd.” Ville I gå med til det? Navnlig, hvis I fandt ud af, at I blev brugt, så jeres undersøgere kunne drage fordele af alt det, I er og alt det, I har? Mange mennesker tænker, ”De besøgende er her for at hjælpe os,” men de er her reelt for at hjælpe sig selv. Og folk gør dette meget nemt for dem at gøre.
Så, du vil muligvis spørge, ”Jamen, hvorfor er flere mennesker ikke klar over det her?” Svaret er vanskeligt, fordi det involverer mange forskellige faktorer. Den første er folks kulturelle konditionering og religiøse konditionering, der, uanset deres mulige liberale synspunkter om emnet, reelt ikke muliggør virkeligheden af intelligent liv i universet. Når det kommer til stykket, er der ikke plads til liv i universet i menneskelig bevidsthed, med mindre, naturligvis, det er på de primitive livsformers niveau. Et stykke bakterie er i orden. En intelligent race, der blander sig i menneskelige anliggender, er ikke i orden.
Verdens regeringer vil ikke afsløre det, de ved, fordi de ikke har noget forsvar. Og det forsvar, de har, kan de ikke rigtigt bruge, uden at oplyse offentligheden, og de har ikke tillid til, at offentligheden, deres egne befolkninger, tilslutter sig denne form for indsats, uden at gå i panik. Ville dit lands regering offentligt meddele, ”Der finder en Intervention sted her, af racer fra hinsides verden. Vi forstår ikke rigtigt deres teknologi. Vi er ikke sikre på alle deres aktiviteter. Og vi har ikke noget forsvar imod dem”?
Folk mener, at de skulle vide besked, men de fleste mennesker ville ikke kunne klare det. De ville ikke kunne tage det. De ville løbe væk og prøve at gemme sig et eller andet sted. De ville tro, at verdens ende var nær.
Der er folk, der er kender til Interventionen, men som siger, ”Vi må være meget varsomme med ikke at komme med for tidlige konklusioner her. Jeg mener, vi bliver nødt til at samle flere data. Vi har brug for mere bevismateriale.” Virkelig? Af hvilken grund? Kan du ikke bare se det og vide det for det, det er? Vil du bruge resten af dit liv på at stykke det sammen af bittesmå stykker? Dette er ikke et videnskabeligt eksperiment. Det er samspillet mellem livsformer!
Ville du så gerne deltage i et laboratorieforsøg, hvis du blev diagnosticeret med en alvorlig sygdom? Eller ville du gerne kureres? Du vil sandsynligvis gerne have fastlagt en helbredelsesmetode så hurtigt som muligt, og hvis du var oprigtig med henblik på at lette dig for din sygdom, ville du give dette hele din opmærksomhed. Men visse mennesker behandler Interventionen, som om den var et videnskabeligt eksperiment, og de vil bruge meget lang tid på at stykke det hele sammen, og de vil ikke gerne tage fejl. Imens bliver deres verden undermineret, lige under deres fødder. De ved det ikke, og de ser det ikke, og de har ikke lyst til at komme til disse konklusioner, fordi de forekommer at være uvidenskabelige og uhyrlige, og hvor er beviset? Og hvad er bevis? Hvor meget har du brug for at se, før det er tydeligt? Givet Interventionens hemmelige natur, bliver ikke meget vist til mennesker. I hvert fald ikke ved højlys dag.
Så, i forsøget på at være videnskabelig, stykker du det sammen, og du er på sandhedssøgerens vej, og du får ikke sandheden, og du har ikke fået sandheden, og du vil ikke få sandheden. Og du er ambivalent med hensyn til at få sandheden, for hvis du virkeligt ser den, ja, så er dit videnskabelige eksperiment ovre. Og nu bliver du virkelig nødt til at handle! Du må virkeligt gøre noget! Og dine kolleger vil se på dig, som om du er skør, som om du har mistet forstanden, som om du har opgivet din fornuft og objektivitet og indtaget en vild og uhyrlig holdning. Så, ligeså meget som sandheden søges, i det mindste i teorien, fornægtes den, og ingen har lyst til at tage risikoen ved at vide noget. Dette er, forresten, meget vanskeligt at forlige sig med. Vi forstår det. Det kan være det sværeste, du nogensinde har måttet forlige dig med, udover din egen dødelighed.
Vi forventer ikke, at folk bare accepterer dette ved første øjekast. Men vi bliver nødt til at adressere disse tendenser, disse overbevisninger og holdninger, der forhindrer folk i at vide det, på hvilket som helst tidspunkt. Du ønsker ikke at vente på beviset, for da vil det være for sent. På det tidspunkt vil der være meget lidt at ty til.
Så vil folk sige, ”Nå, de besøgende har reelt overtaget alt nu. Jeg gætter på, at det vil sige, at det er grunden til de er her!” Og, hvad gør du så? Protesterer? Skriver breve til dine politikere? Brokker dig til dine venner? Dette er en meget alvorlig situation. Her må folk tage risici, for at se og for at vide. Men selv idet I tager risici, har I brug for nogen hjælp, fordi I ikke kan se, hvad der befinder sig udenfor jeres grænser.
Kunne de indfødte amerikanere forstå forviklingerne og konkurrencen mellem europæiske nationer? Nej, de kunne ikke. Ikke uden hjælp fra en mere mystisk kilde. Og, sandelig, på det tidspunkt var det Englelige Nærvær aktivt, med henblik på at forsøge at informere det amerikanske folk om, at store og tragiske forandringer var på vej. Men ligesom jer selv, kunne de indfødte ikke reagere, fordi det var udenfor deres verdensbillede. Det var ikke i overensstemmelse med deres tro eller deres forståelse, og disse afsløringer, i det omfang de kunne gøres tilgængelige for mennesker, blev stort set afvist eller ignoreret. Tror du, at det Englelige Nærvær blot så den anden vej og lod de indfødte amerikanere blive udslettet?
Folk vil gerne have at tingene fungerer godt. De vil gerne have det rart. Og således ser de ikke efter, og hvis de ser efter, ser de det ikke, og hvis de ser det, fatter de det ikke, på grund af det, de ønsker. Folk ønsker ikke krig, og som resultat fornægter de krig, indtil krig overmander dem. I stedet for at udrydde konflikten i udgangspunktet, så snart gnisten er antændt, venter de på at ilden når dem, og derefter siger de, ”Åh, vi må standse den!”
Folk spørger, ”Jamen, hvad kan vi egenlig gøre?” Der er en hel del, I egentligt kan gøre. I må begynde med opmærksomhed. I må have en forståelse af, hvad I har med at gøre. I må ikke lade nogen fremmed magt sætte fod på denne verdens jorde, uden jeres verdens folks udtrykkelige tilladelse. I har disse rettigheder. Dem må I udøve.
Her er det nødvendigt at indtage et meget nøgternt syn på livet i universet. Se op på stjernerne. De er fysiske. Det er ikke Himlen, du ser på. Det er ikke din himmelske tilstand. Alle i universet, der lever i fysisk liv, må tage sig af det fysiske livs strabadser – overlevelse, konkurrence, modgang, afsavn. Teknologi betyder ikke ophøret af disse krav og disse vanskeligheder. Faktisk kan den gøre tingene mere komplicerede. Den løser nogle problemer og skaber andre.
Du må have et voksent syn på livet i universet. Har du den unges syn, vil du ikke forstå det. Og din manglende forståelse kunne ende meget tragisk. Opmærksomheden må etableres. Det er formålet med De Allieredes Briefinger – at etablere bevidstheden, ikke at besvare hvert eneste spørgsmål, ikke at give jer en fuldstændig forståelse, men at gøre jer opmærksomme. At blive opmærksom på noget, betyder at blive advaret om det noget. Det betyder ikke, at alle dine spørgsmål desangående bliver besvarede eller adresserede. Men det betyder, at du er opmærksom på noget.
De Allieredes budskab er meget enkelt og meget kort, og på mange måder meget generelt, fordi budskabet er her for at vække opmærksomhed og korrigere misforståelse. Det er dets formål. Udover denne opmærksomhed, må der være en udvikling i åndelig forståelse, en opmærksomhed på det mentale miljø og villigheden til at etablere mere samarbejde mellem nationer og kulturer.
Dette er et globalt problem. Det er ikke et problem for amerikanere eller briter eller kinesere. Det er et globalt problem. Interventionen skatter ikke én race højere end en anden, kun for så vidt én race kan hjælpe med at nå deres hensigter. I denne henseende, lægges vægten meget på Amerika, fordi Amerika er den mest magtfulde, indflydelsesrige nation. Men det er et globalt problem.
I, som mennesker, bliver udfordret. Jeres ret til at være her, jeres ret til at være frie og selvbestemmende i universet, bliver udfordret. De væsner, der intervenerer i menneskelige anliggender, mener ikke, at I kan styre jer selv, og at I vil ødelægge verden, og således føler de, at de er i deres ret og har det privilegium, at intervenere. Deres holdning er, ”Ja, disse mennesker! Se på dem! De er som dyr! Vi vil bringe orden og struktur her.” Og nogle mennesker vil tænke, ”Åh, det er vidunderligt! Endelig vil vi få orden og struktur!”
Vil I virkeligt gerne have påtvunget orden og struktur på denne måde og i denne grad? Det er ikke den måde menneskeheden vil gøre fremskridt eller blive højnet. Det er ikke den måde menneskeheden vil etablere samarbejde og fred i verden. Vil I gerne okkuperes? For det er det, I står overfor. En stor, global okkupation. Og mange mennesker vil sige, ”Jo, men, jeg kan simpelthen ikke klare det her. Jeg har andre problemer.” Vi siger, ”Hvilke andre problemer har du, der er vigtigere end dette?” Ja, der er andre ting i alles liv, der må gøres noget ved og løses, men ikke på bekostning af at være opmærksom på dette. Dette er det vigtigste at være opmærksom på i livet, i denne verden, på dette tidspunkt.
Så, du begynder med opmærksomhed, og så må du studere og lære noget om livet i universet. Og, hvor kan du lære noget om det? På universitetet? I kirken? Af dine forældre? Af dine venner? Gennem avisen? Eller et blad? Du kan delvist lære noget om livet i universet gennem menneskets historie. Forståelsen af, hvordan verden har udviklet sig og de kræfter, der har formet den, og hvordan nationer har interageret med hinanden, vil lære dig en hel del om livet i universet, for det er ikke anderledes. Det foregår kun på meget større skala, med mange flere forskellige indflydelser og deltagere. I har brug for et meget nøgternt syn på livet i universet. Og du må forstå, i modsætning til hvad mange tror i dag, at teknologi ikke vil redde jer. Den vil kun forandre jer. Teknologi har ikke reddet nogen race i universet. Den har kun forandret dem.
Ja, der er nationer, der kan overvælde og dominere andre på grund af teknologi. Men disse invaderende nationer er selv blevet forandret af teknologi. Teknologi gør faktisk en sårbar i det Større Fællesskab. Har man teknologi, som ingen andre har, jamen, så vil alle nu gerne have det, man har. Og, hvordan vil du forsvare det, du har, og beskytte det, du har? Det er et problem, som meget velstående folk ser i øjnene, endog i jeres verden. Hvordan vil de beskytte deres rigdom og deres privilegier? Dette forandrer fuldstændigt deres liv, deres venner, deres prioriteter, og kan faktisk gøre deres liv elendigt, hvilket det ofte gør.
Den bedste stilling at have i det Større Fællesskab er at være selvforsynende, uafhængig og yderst diskret. Det er visdom på en højere skala. Dog kan du forstå, gennem menneskelig kultur og gennem jeres egen historie, hvordan dette kan være sandt og hvorfor dette er sandt. Tager vedkommende, der lige har vundet en million dollars, ud og fortæller det til alle? Ting vil forandre sig, hvis vedkommende gjorde. Diskretion, skelneevne. Meget vigtigt. Vigtigere nu end nogensinde.
Så, en hel del kan læres gennem jeres egen historie. Du indtager et objektivt syn og siger, ”Nå, det er det, der sker, når nationer med forskellige evner interagerer.”
Dog tænker mange mennesker stadig, “Det er en åbenbart skæbnen. Det bliver nødt til at være sådan. Det er, som det er. Og det kan ikke være anderledes. Og det ville alligevel være sket.” Det er latterligt! Ting kunne være foregået på mange andre måder. Ting kunne være gået mange forskellige veje. Historien behøvede ikke at blive som den blev. Og der er andre mennesker i verden, der tænker: “Nå, hvad der end sker, er det det rigtige, der sker.” Det er endnu mere latterligt.
Men, mens meget kan læres ved at studere menneskets historie, kultur og psykologi, må der også ny information til, et nyt perspektiv. Det er ikke så meget ny information, I har brug for, som et større perspektiv. Hvis I ser på tingene på samme måde, som I altid har gjort, vil I se det, I altid har set. Og intet nyt vil blive afsløret. Så, for at få en ny forståelse, en ny åbenbaring, er et andet perspektiv påkrævet. Ellers beskytter sindet blot det, det allerede tror på, og afværger eller holder alt det væk, der udfordrer dette.
Et nyt åndeligt perspektiv og en forståelse af åndelighed i universet bliver givet gennem Læren i Større Fællesskabs Spiritualitet. I stedet for at tage imod denne gave fra Skaberen, kan nogle mennesker sige, ”Alt dette kommer fra én person. Han vil blive så rig og magtfuld!” Ha! Faktisk håber vi, at han ikke vil blive knust. Er det en velsignelse at få alt dette givet gennem sig til verden? Er det virkelig en velsignelse at blive tilsmudset og fordømt eller selv det, at blive guddommeliggjort af folk? Vi mener, at det er en stor byrde og et stort offer at tage imod et ansvar, som dette. Det bedste, man kan håbe på, er anonymitet, men det vil man ikke få, for før eller senere vil folk finde ud af det. ”Denne person siger virkeligt, at han har noget, ingen andre har,” og så bliver alle tossede over det. ”Hvordan kan nogen sige det! Hvem tror han, han er! Han må boltre sig med djævelen! Og, hvis han boltrer sig med Englene, jamen, hvorfor er han så den ene, hvorfor ikke mig?” Ser du, det er hårdt at være budbringer.
Men nogen må gøre det. Og én person har brug for stor assistance, ellers kan det ikke lade sig gøre. De må have stor selvtillid, stor tiltro til Skaberen og stor skarpsindighed for at skelne, om de bliver rigtigt eller forkert vejledt. Afgjort ingen, der beskytter deres penge eller deres sociale status, kunne være i en position som denne, uden store personlige konflikter.
Af denne grund er der behov for ny information her, et nyt perspektiv, et Større Fællesskabs-perspektiv. I bliver nødt til at tænke som nogen, der bor i et Større Fællesskab og ikke nogen, der blot bor i et nabolag eller i en by. Perspektiv kan læres. Og når du får et nyt perspektiv, især et højere perspektiv, som dette, jamen, så kan du se og vide ting, der bare ikke var åbenlyse før. Og disse ting vil ikke være baserede på spekulation men på klar observation.
På et tidspunkt vil du sige, ”Jamen, selvfølgeligt skulle ingen besøge os, uden vores tilladelse!” Det vil være indlysende. Som det er nu, vil folk end ikke stille dette spørgsmål. ”Jamen, jeg ved det ikke … ” På et tidspunkt, vil du blive klar over, at åndeligt fremskredne racer ikke rejser rundt og blander sig i andre folks verdener. De kan sende budskaber gennem observatører, ligesom Menneskehedens Allierede, men de blander sig ikke. De åndeligt fremskredne i universet gør ikke det, uanset deres kultur, deres verdener, deres temperament eller deres natur, for det er visdom, og visdom er universel. Så, bare fordi nogen kan flyve i et rumskib og komme hurtigt hertil, relativt set, er det uvidenhed at tænke, at de er åndeligt fremskredne. Så, når du får et Større Fællesskabs-perspektiv, indser du, at de vise ikke blander sig. De vise kommer her ikke og forandrer alting.
Der er situationer, hvor genetisk materiale vil blive givet til en race under udvikling, men det er ikke det, der sker i verden på dette tidspunkt, kan vi forsikre jer om. Menneskeheden har alt, hvad den behøver, for at få succes. Den har ikke brug for avanceret teknologi. Den har ikke brug for fremmed genetisk materiale. Alle, der prøver at fortælle jer noget andet, er enten del af Interventionen, eller støtter den uden at vide det.
Menneskene har brug for et nyt perspektiv. Men inden i dig, og i den menneskelige race, er kimen til Kundskab, dit Åndelige Sind. Denne Kundskab er ældgammel og har været med dig hele tiden. Hvis du kan finde den, vil den afsløre for dig, hvad du har brug for at vide og hvad du har brug for at gøre. Alle, der er født i verden i dag, er født med potentialet til at forstå det Større Fællesskab, for dette er tiden, hvor menneskeheden får kontakt med livet i universet, som vi kalder det Større Fællesskab. Denne forståelse er allerede i dig.
Hvis nogen fremmed race fortæller jer, ”Jamen, vi er her for at forbedre jeres genetiske kode,” må I ikke tro på det. Det er ikke sandt. Hvis I virkeligt gerne vil være laboratoriedyr, hvis I virkeligt gerne vil være ofre for en okkupation, hvis I tror, at det er det, det betyder at have kontakt med liv i universet, hvad vil så ændre jeres opfattelse? At mærke okkupationen og vågne op en dag og sige, ”Åh Gud! Jeg er ikke længere et frit menneske og jeg har ingen udvej.”?
Er det for dristigt at sige, at dette er det vigtigste problem i verden, og at Gud har givet en løsning, og at løsningen er givet i en lære? Er det for dristigt at sige, at dette er det vigtigste problem i verden og Gud har givet en løsning, og løsningen gives gennem én person? Hvordan ville løsningen ellers blive givet? Ville den blive givet til et hundrede mennesker? Hvis budskabet blev givet til et hundrede mennesker, ville det aldrig nå udover dem.
Da Jesus kom, var der da hundrede af Jesus’er, der alle konkurrerede med hinanden? ”Jamen, min Jesus er den rigtige Jesus, mens det er din ikke!” Det er ikke sådan åbenbaring bringes til verden, for det fungerer ikke.
Vi befinder os hinsides verden. Vi er Englene. Så vi kan sige dristige ting og så tage et andet sted hen. Vi behøver ikke at tage os af følgerne. Vi leverer blot budskabet, og folk bliver enten tossede over det eller oplyste af det. Men, vi befinder os et andet sted. Det påvirker ikke os.
Men for budbringeren er det imidlertid en anden historie. Han bliver nødt til at se alle de reaktioner, der vil finde sted, i øjnene. Det er ikke et let job. Vær glad for, at du ikke er givet dette job. Men forstå, at idet din erkendelse finder sted, vil du også være nødt til at tale for denne bevidsthed. Du vil ikke have den vanskelighed, som budbringeren har, men du vil se alle de ting i øjnene, vi taler om. Du vil se virkningerne af Interventionen. Du vil se virkningerne af Pacificerings Programmet. Du vil se, hvor ugidelige folk er, hvor kritiske de er og hvor meget de er i fornægtelse. Og al deres harme og al deres mistro og al deres frygt og al deres undgåelse, vil du se. Det vil være så klart som dagen. Og så vil du forstå, hvordan åbenbaring finder sted i verden. Når budskabet bliver nødt til at blive givet og tid er essentiel, så er det på denne måde den finder sted. Det er vanskeligheden. Det er udfordringen.
Ultimativt er det virkelige problem ikke med Interventionen, selvom den er et reelt problem. Det større problem er menneskers ansvarlighed og evne til at reagere. Menneskers evne til at reagere. Manglen på respons. Den ignorante respons. Den negative respons. Hvis folk ikke kan reagere, jamen, så vil verden blive givet væk.
Der er ikke mange besøgende her i verden. Deres antal er ikke så stort. Men deres job gøres nemt, på grund af menneskers indvilligelse og menneskers uvidenhed. Igen, responsen. Evnen til at reagere. Reaktionsevnen. Hvis der ingen reaktionsevne er, så vil folk ikke reagere, og okkupationen vil finde sted, lige under deres fødder. Og folk vil tænke, ”Åh, noget foregår i verden. Tingene forandrer sig bestemt!” Og det vil forekomme at være okay, indtil de finder ud af, hvad det virkeligt er.
Det er derfor, at der på dette tidspunkt leveres et hastebudskab. Opmærksomhed er det første. Så må du lære noget om livet i det Større Fællesskab, hvilket du kan begynde på, ved at se objektivt på din egen verden. Så må du begynde at få et Større Fællesskabs-perspektiv og lære noget om livet og åndelighed i universet. Dette præsenteres nu i læren om Større Fællesskabs Spiritualitet. Ikke alle vil kunne lære denne lære, men tilstrækkeligt mange mennesker, mange steder, vil have brug for adgang til den, for at kunne begribe, hvad der foregår.
Menneskeheden kunne stoppe Interventionen i morgen, hvis den var informeret og opmærksom. Menneskeheden kunne forebygge en fremtidig Intervention af denne slags, hvis den var informeret og opmærksom og forenet. Folk er så optagede af sig selv, at deres grænser intet forsvar har. Åh, ja, de har grænser mellem hinanden, mægtige grænser, mure og modstand og fjendskab. Men jeres grænser til rummet har intet forsvar. I har ingen mure til at forebygge, at det udenfor kommer ind, fordi I ikke tror, at der er noget udenfor, der kan komme ind, eller at det vil komme ind.
Så denne tid er en tid for mod, tiltro og ærlighed. Tid for at tage virkeligt bestik indeni sig selv. Læse Menneskehedens Allieredes Briefinger og spørge dig selv, ”Hvad ved jeg egentligt? Og ikke ”Hvad vil jeg?” eller ”Hvad foretrækker jeg?” Men ”Hvad ved jeg egentligt her? Finder dette virkeligt sted?” Konsultér Kundskab i dig selv, hvis du kan, ikke dine idéer eller din frygt eller dine overbevisninger, men noget dybere i dig. Det er her den virkelige bekræftelse vil finde sted. Og det vil kræve meget mod at stille dette spørgsmål, for denne bevidsthed vil ændre dit liv. Den vil gøre dig fri. Og den vil give dig en retning. Men du må være villig til at lade denne forandring ske indeni dig selv. Det er åbenbaringen, der sker indeni hver enkelt person. Der er meget modstand mod den. Megen udsættelse. Men hvis den kan finde sted, er den det mest værdifulde.
Vi sender dig vores velsignelser og beder dig om at tage imod dette råd og selv overveje det, for ultimativt må du selv træffe denne beslutning. Vi kan kun informere. Vi kan ikke kontrollere. Lærernes Nærvær er med dig.